DSC_0016b copy.jpg

Brahms Piano Trio

Om Brahmstrioens spil sagde dirigenten Rudolf Barsjai: ”Brahmstrioens spil udmærker sig ved finhed og udtryksfuldhed i selv den mindste detalje og ved sin klare helhedsopfattelse og musikernes magtfulde personlige energi.”

Ensemblet debuterede i 1991. Medlemmerne af Brahmstrioen er alle uddannede ved Tjajkovskij-Konservatoriet i Moskva og Gnessin-Akademiet og følger derfor de russiske traditioner for især den klanglige fremførelse af musik og dens høje ideer om uddannelsen til musiker.

I hhv. 1986 og 1998 vandt Kirill Rodin og Nikolaj Satjenko førsteprisen i Den Internationale Tjajkovskij-Konkurrence i Moskva. Natalia Rubinstein har siden 2002 været Æreskunstner af Den Russiske Føderation.

Brahmstrioen har med stor succes optrådt i den store sal på Tjajkovskij-Konservatoriet i Moskva, den store sal i Warszawa-Filharmonien, Lisinsky-koncertsalen i Zagreb, Seoul Art Centre og andre scener i Moskva, St. Petersborg, Bruxelles, Wien, Rom, Paris, Melbourne, og Hong Kong samt mange andre steder.

Som vinder af den 13. internationale kammermusikkonkurrence i Trepani i Italien (1993) og den første internationale Joseph Joachim-kammermusikkonkurrence i Weimar i Tyskland (1996), er Brahmstrioen det eneste russiske kammerensemble, der har optrådt i den store sal i Brucknerhaus i Østrig, og i Cemal Resit Rey-koncertsalen i Istanbul.

Brahmstrioen har optrådt med prominente musikere som Galina Pisarenko, Hibla Gerzmava, Karmen Balthrop, Yana Ivanilova, Charles Neidich, Julian Milkis med flere. Brahmstrioens indspilninger omfatter værker af Beethoven, Schubert, Brahms, Tjajkovskij, Pabst, Arensky, Glinka, Rachmaninov, Sjostakovitj, Schnittke, Knipper, Bloch og Piazzolla.

I 1995 blev trioen husensemble for Det Filharmoniske Selskab i Moskva. I 1998 og 2006 modtog Brahmstrioen legater fra Ruslands præsident.

Med støtte fra Det Russiske Kulturministerium, Det Filharmoniske Selskab i Moskva og Goethe Instituttet begyndte Brahmstrioen i 1999 at indspille en antologi af russiske klavertrioer. Musikerne i trioen så det som deres opgave at genoplive glemte afsnit af musikhistorien samt at give nye fortolkninger af national kulturarv set i lyset af nutidig opførelsespraksis, og det er planen at optage og udgive en CD serie af alle klavertrioer, komponeret i Rusland i det 19. og 20. århundrede.